Om

Hvem står bag


Mit navn er Anette, og det er mig, der står bag kameraet.

 

Jeg har fotograferet så længe, jeg kan huske og har næsten altid et kamera med mig. Naturen er min store inspiration, men jeg holder også af gamle bydele og mennesker.

 

At fotografere er at se

At se er at sanse med øjnene

 

For mig handler det om at se og fastholde alle de små detaljer, vi er omgivet af hver dag, og vise det smukke i det enkle - eller i det store.

 

Jeg betages af naturen og alle dens former og farver - og den ligger lige der uden for vinduet og venter på os. Den kan så meget, helt uden at vi mennesker blander os, kan den skabe sit helt eget univers fyldt med smukke farver og skabninger. Der finder jeg mange af mine motiver, og jeg håber, jeg kan viderebringe den ro og glæde, jeg finder i naturen.